Dette kapitel beskriver, hvilket udstyr der kræves for at komme i gang med Debian. Der er også henvisninger til yderligere information om maskindele, der understøttes af GNU og Linux.
Debian har ikke flere krav til udstyret end Linuxkernen og GNU-værktøjerne har.
Derfor kan Debian køre på enhver arkitektur eller platform, som Linuxkernen,
libc og gcc findes til og hvor disse findes i Debianudgaver. Der
er flere detaljer om m68k-arkitektursystemer, som er testet med Debian, på
siderne om Debianudgaver http://www.debian.org/ports/m68k/.
Frem for at forsøge at beskrive alle de maskinopsætninger, der understøttes for Motorola 680x0, vil kapitlet give generelle oplysninger og henvisninger til, hvor yderligere information findes.
Debian 3.0 understøtter elleve større arkitekturer og adskillige 'varianter' for hver arkitektur.
Arkitektur | Debian variant
---------------------+-----------------------
Intel x86-baseret | i386
| - vanilla
| - idepci
| - compact
| - bf2.4 (eksperimentel)
|
Motorola 680x0: | m68k
- Atari | - atari
- Amiga | - amiga
- 68k Macintosh | - mac
- VME | - bvme6000
| - mvme147
| - mvme16x
|
DEC Alpha | alpha
| - generic
| - jensen
| - nautilus
|
Sun SPARC | sparc
| - sun4cdm
| - sun4u
|
ARM og StrongARM | arm
| - netwinder
| - riscpc
| - shark
| - lart
|
IBM/Motorola PowerPC | powerpc
- CHRP | - chrp
- PowerMac | - powermac, new-powermac
- PReP | - prep
- APUS | - apus
|
HP PA-RISC | hppa
- PA-RISC 1.1 | - 32
- PA-RISC 2.0 | - 64
|
Intel ia64-baseret | ia64
|
MIPS (big endian) | mips
- SGI Indy/I2 | - r4k-ip22
|
MIPS (little endian) | mipsel
- DEC Decstation | - r4k-kn04
| - r3k-kn02
|
IBM S/390 | s390
| - tape
| - vmrdr
|
---------------------+----------------------------
Dette dokument omfatter installationen for m68k-arkitekturen. Hvis du
har brug for oplysninger om andre af de arkitekturer, Debian understøtter, kan
du kigge på Debian-udgaver-siderne.
Alle oplysninger om understøttede M68000-baserede (m68k)-systemer
findes i Linux/m68k
FAQ. Dette afsnit beskriver kun det mere grundlæggende.
m68k-tilpasningen af Linux kan køre på enhver 680x0 med en PMMU (Paged Memory
Management Unit) og en FPU (floating-point unit). Det gælder også 68020 med en
ekstern 68851 PMMU, 68030 og bedre, men ikke "EC"-serien med
680x0-processorer. Se alle detaljerne på Linux/m68k FAQ.
Der findes fire hovedvarianter af understøttede m68k-typer: Amiga,
Atari, Macintosh og VME-maskiner. Amiga og Atari var de første to systemer,
Linux blev tilpasset. Dermed er de også de mest velunderstøttede
Debianudgaver. Understøttelsen for Macintosh-serien er ikke komplet —
hverken for Debian eller Linuxkernen. Se oplysningerne om projektets status og
understøttet udstyr på Linux
m68k for Macintosh. BVM og Motorolas ét-korts VMEbus-computere er
de nyeste arkitekturer, Debian understøtter. Tilpasninger til andre
m68k-arkitekturer såsom Sun3-arkitekturen og NeXT black box er på vej, men
understøttes endnu ikke af Debian.
Debians understøttelse af grafikkort bestemmes af det underliggende XFree86
X11-system. Den nyere AGP-videobus er i virkeligheden en tilpasset
PCI-specifikation, så de fleste AGP-grafikkort fungerer under XFree86.
Detaljer om understøttede grafikbusser, -kort, skærme og pegeredskaber findes
på http://www.xfree86.org/.
Debian 3.0 indeholder X11-version 4.1.0.
I mange tilfælde vil den første opstart ske fra disketter med redningsdisketten. Normalt er alt, hvad du behøver, et høj-densitets (1440 kilobyte) 3,5-tommers diskettedrev. Der findes også dobbelt-densitets disketteaftryk (720 k) til Atari'er.
Nogle arkitekturer understøtter cd-rom-baserede installationer. På systemer, der understøtter opstartbare cd'er, bør du kunne lave en installation helt uden brug af disketter . Selvom dit system ikke kan starte op fra en cd-rom, kan du bruge cd-rommen sammen med de andre teknikker til at installere dit system, så snart du er startet op på en anden måde. Se Opstart fra en cd-rom, Section 5.2.
Opstart af installationssystemet fra en harddisk er også en mulighed for mange arkitekturer. Faktisk er installation fra din lokale harddisk den foretrukne installationmetode for de fleste m68k-maskiner.
Du kan også starte dit system op via netværket. En anden mulighed er diskløs opstart fra lokalnetværket og NFS-montering af alle de lokale filsystemer — du skal nok bruge mindst 16MB ram til en diskløs installation. Efter at styresystemets kerne er installeret, kan du installere resten af dit system på enhver form for netværksforbindelse (bl.a. PPP efter installation af basissystemet) med FTP, HTTP eller NFS.
Debians opstartsdisketter indeholder en kerne, som er designet til at virke på flest mulige systemer. Desværre giver det en større kerne, som indeholder mange drivere, der ikke vil blive brugt af din maskine (se hvordan du bygger din egen kerne i Oversættelse af en ny kerne, Section 9.5). Generelt prioriteres det højt at understøtte flest mulige enheder, for at Debian kan installeres på flest mulige systemer.
Stort set alle lagersystemer, der understøttes af Linuxkernen, understøttes af Debians installationssystem. Bemærk, at den nuværende Linuxkerne slet ikke understøtter disketter til Macintosh, og at Debians installationssytem ikke understøtter disketter på Amiga'er. På Atari understøttes også HFS-systemet, og AFFS i et modul. Mac'er understøtter Atari-filsystemet (FAT). Amiga understøtter filsystemet FAT, og HFS som et modul.
Du skal have mindst 12MB hukommelse og 110MB harddisk-plads. Et minimalt, konsolbaseret system (alle standardpakkerne) kræver 250MB. For at installere en rimelig mængde programmer med X-vinduesystemet samt enkelte udviklingsprogrammer og biblioteker, skal du bruge mindst 400MB. En mere eller mindre komplet installation vil kræve omkring 800MB. For at installere alt, hvad Debian tilbyder, skal du nok bruge omkring 2GB. Faktisk giver det ikke engang mening at installere det hele, da visse pakker udelukker hinanden.
På Amiga'en er størrelsen af FastRAM relevant for de totale hukommelseskrav.
Brug af Zorro-kort med 16-bit ram understøttes ikke. Du skal bruge 32-bit ram.
Se Linux/m68k
FAQ. Nyere kerner burde slå 16-bit ram fra automatisk.
På Atari benyttes både ST-RAM og FastRAM (TT-RAM) af Linux. Mange brugere har haft problemer med at køre selve kernen i FastRAM, så Atari-opstarteren placerer kernen i ST-RAM. Minimumskravet for ST-RAM er 2MB.
På Macintosh skal man passe på maskiner med ram-baseret grafik (RBV). Ram-segmentet på den fysiske adresse 0 bruges som skærmhukommelse, hvilket optager standardplaceringen af kernen. Det ram-segment, der bruges af kernen og ramdisk skal være mindst 4MB.
FIXME: gælder dette stadig?
Alle netkort, der understøttes af Linuxkernen understøttes også af
opstartsdisketterne. Du er muligvis nødt til at indlæse netkorts-driveren som
en modul. Du finder igen de detaljerede oplysninger i Linux/m68k FAQ.
Linux understøtter en lang række udstyr som f.eks. mus, printere, skannere, PCMCIA- og USB-enheder. De fleste af disse enheder er dog ikke påkrævede under installationen. Dette afsnit giver oplysninger om enheder, der ikke understøttes af installationssystemet, selvom de kan være understøttet af Linux.
Flere leverandører sælger systemer med Debian eller andre GNU/Linux-distributioner præinstalleret. Du skal muligvis betale mere for dette, men så får du til gengæld en vis sikkerhed for, at maskinen virker godt under GNU/Linux. Desværre kan det være svært at finde nogen, der overhovedet sælger nye Motorola 680x0-maskiner.
Hvad enten du køber et system med Linux installeret eller ej — selv et brugt system — er det stadig vigtigt at tjekke, at udstyret understøttes af Linuxkernen. Tjek, om dine maskindele er nævnt i referencerne ovenfor. Lad en eventuel sælger vide, at du er ude efter et Linuxsystem. Støt Linuxvenlige producenter af udstyr.
Visse producenter vil ganske enkelt ikke oplyse os om, hvordan man skriver drivere til deres udstyr. Andre vil ikke lade os få adgang til dokumentationen uden en fortrolighedsaftale, der ville forhindre os i at frigive kildeteksten til Linux. Ældre Macintosh-serier er et andet eksempel på "lukkede" maskindele. Faktisk er der aldrig nogensinde frigivet specifikationer eller dokumentation for Macintosh-udstyr. I særdeleshed ADB-controlleren (der bruges af mus og tastatur), diskette-controlleren og al acceleration og CLUT-behandling i grafikudstyret (på trods af dette understøtter vi nu CLUT-behandling på næsten alle interne grafikchips). Det er intet under at Macintosh Linux halter bagefter andre Linuxudgaver.
Da vi ikke har fået adgang til dokumentationen til disse enheder, fungerer de ganske enkelt ikke under Linux. Du kan hjælpe ved at bede producenterne af udstyret om at frigive dokumentationen. Hvis tilstrækkeligt mange spørger, vil de opdage, at samfundet bag frit programmel er et vigtigt marked.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Motorola 680x0
version 3.0.23, 16. May 2002